Wahid Faghir brillerer i Vejles fortsatte dominans Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Wahid Faghir brillerer i Vejles fortsatte dominans

Vejle Boldklub fortsatte fredag aften sin gode start på den nye sæson.

Wahid Faghir med en hånd i håret.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub har rettet blikket mod landets bedste række.

I hvert fald fortsætter Superliga-nedrykkeren med at høste point i 1. division.

Fredag aften gik det ud over lokalrivalen i Trekantsområdet, Kolding IF.

På besøg i Kolding blev det til en 2-3-sejr for Vejle.

Hjemmeholdet fik ellers en drømmestart, da Sterling Yateke gjorde det til 1-0 efter bare fem minutter.

Kort før pausen stemplede Wahid Faghir dog ind med en assist til den tidligere AGF'er Tobias Bach, inden den 23-årige angriber efter pausen gjorde kål på Kolding med to scoringer i løbet af fire minutter.

Wahid Faghir med en hånd i håret.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sejren betyder, at Vejle Boldklub har fået hentet 10 point i sine første fire kampe i landets næstbedste række og dermed indtager førstepladsen alene foran den øvrige Superliga-nedrykker FC Fredericia på andenpladsen.

Anderledes skidt står det til for Kolding IF, der dumper ned på 10. pladsen med to point efter de første fire runder.

Skrækmodstander? Det er trætte AGF oppe imod

Mest læste

Notifications

Notifikationer