Nørgaard-flirten kan fortsætte: Brøndby er min tætteste relation Foto: Everton FC

Nørgaard-flirten kan fortsætte: Brøndby er min tætteste relation

Christian Nørgaard ser flere ligheder mellem sin nye og sin tidligere klub.

Christian Nørgaard skriver under på kontrakt i Everton.
Foto: Everton FC

Det er svært at se, hvordan det IKKE skulle ende sådan.

Selvom Christian Nørgaard i en alder af 32 onsdag aften skrev under med en ny klub trods sit skifte til Arsenal for bare ét år siden, så virker hans fremtidsplaner nærmest forudbestemt.

Med onsdagens underskrift af en toårig kontrakt i Everton er mulighederne for en retur til Brøndby IF, som klubbens fans længe har håbet på, stadig en helt reel mulighed, inden støvlerne engang skal lægges på hylden.

Nørgaard selv gør da heller ikke ligefrem noget for at nedtone de forventninger i sit første interview som Everton-spiller, hvor han bliver spurgt direkte ind til sin tidligere klub.

- Det er den klub, jeg har den tætteste relation til og specielt til fansene i Brøndby.

Christian Nørgaard skriver under på kontrakt i Everton.
Foto: Everton FC

- At skabe det samme bånd med fansene, som jeg havde der, for jeg kan se så mange ligheder mellem Brøndbys fanbase og Evertons fanbase - bare se på hvor passioneret de er, og hvor meget det betyder for dem.

- Jeg lover dem, at jeg vil gøre mit bedste, lyder det fra Nørgaard.

Christian Nørgaard nåede i alt 20 optrædener for Arsenal, med hvem han vandt det engelske mesterskab og kom i Champions League-finalen.

Officielt: Christian Nørgaard fortsætter i Premier League

Mest læste

Notifications

Notifikationer