Officielt: Christian Nørgaard fortsætter i Premier League
Everton FC har netop offentliggjort, at klubben har købt Christian Nørgaard i Arsenal.

Det bliver ikke nogen retur til Brøndby i denne omgang for Christian Nørgaard.
Midtbanespilleren, som i seneste sæson vandt Premier League med Arsenal, er blevet præsenteret i sin nye klub.
Det er ligarivalerne fra Everton, der har købt den tidligere landsholdsspiller.
Det kan klubben offentliggøre sent onsdag aften.
Everton skriver, at spilleren kommer til klubben for et uoplyst beløb.

Ifølge Sky Sports kommer det dog til at koste The Toffees syv millioner pund - eller lige godt 60 millioner kroner - at hverve midtbanespilleren fra den engelske mester.
Og det er specielt ønsket om spilletid, der nu bringer midtbanespilleren til Everton.
- Der var mange faktorer, der spillede ind. Jeg følte, at jeg havde brug for en forandring og for at få en større rolle på fodboldbanen. Da jeg talte med David Moyes og de øvrige personer i klubben, som var involveret i transferen, hørte jeg om hele projektet, og det fangede virkelig min interesse. Efter at være kommet hertil er den følelse kun blevet endnu stærkere, siger han til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter annoncen.
Sidste sommer kunne Everton rykke ind på sit spritnye stadion ved floden Mersey i Liverpool.
Og selvom det altså ikke er legendariske Goodison Park, Nørgaard kommer til at spille på, er stemningen dog ikke dårligere i de nye rammer, understreger han.
- Der er en ting, jeg virkelig ser frem til, og det er at opleve atmosfæren som Everton-spiller. Goodison var fantastisk. Jeg husker især, at stadion nærmest rystede – bogstaveligt talt.
- Da vi så kom til det nye stadion sidste år, blev jeg virkelig overrasket, fordi man ofte ser, at klubber mister noget af den intime stemning og atmosfæren, når de flytter til et nyt stadion. Men jeg var meget imponeret over, hvor fantastisk atmosfæren også var dér. Så jeg kan se, at sjælen fra Goodison er blevet taget med videre til det nye stadion.
Midtbanespilleren får en kontrakt på hos The Toffees, som gælder til sommeren 2028, oplyser klubben.

Arsenal
Christian Nørgaard
Everton












