SL-boss snakker transfers med spillere: Ingen hemmeligheder
FCM-cheftræner Mike Tullberg strækker sig langt for at hjælpe de især unge spillere, der skal håndtere transfer-spekulationer.

Med en måned tilbage i transfervinduet har FC Midtjylland solgt Aral Simsir til Trabzonspor og Lee Han-beom til Club Brugge.
Flere spillere kan blive skrevet på afgangskolonnen denne sommer med bred interesse for Franculino og Darío Osorio, to spillere FCM kræver kassen for at sælge (læs mere her).
FCM kan også meget vel hente spillere til den kommende tid, og ændringer er en del af dagligdagen, især i disse uger i Superligaen og ikke mindst FC Midtjylland.
Taler åbent om situationen
Transfers har været en integreret del af FC Midtjylland, siden klubben blev født i 1999, og cheftræner Mike Tullberg, der skal sende slagkraftige hold på banen til hver kamp, ser ikke noget farligt i at tale om situationen og hjælpe sine spillere, hvis det er nødvendigt.
- En del af det at være træner, det er ikke kun det taktiske. En nærmest større del, sådan er det i hvert fald for mig, det er at snakke med spillerne, siger Mike Tullberg.
Artiklen fortsætter efter billedet.


- Det er en del af min opgave at være tæt på mine spillere. Det håber jeg, de føler, at jeg er. Jeg gør alt, jeg kan.
- I sådan et vindue er der nogle ting, nogle af dem skal forholde sig til for første gang, mens nogle måske har prøvet det et par gange før, siger Mike Tullberg.
- Det er ting, vi snakker helt åbent om. Der er ingen hemmeligheder, slår FCM-cheftræneren fast.
FC Midtjylland spiller torsdag udekamp mod Bohemians i tredje runde af Conference League-kvalifikationen, som FCM træder ind i det efter det samlede 0-3-nederlag til Besiktas i Europa League-kvalifikationen.
Klarer FCM sig som ventet videre fra to kampe mod det irske hold, venter kroatiske Rijeka eller, i tilfælde af en markant overraskelse, finske Ilves.

FC Midtjylland
Mike Tullberg













