Bekræftet: Vejle sælger landsholdsmålmand til topklub Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Bekræftet: Vejle sælger landsholdsmålmand til topklub

Igor Vekic er fortid i Vejle Boldklub, oplyser klubben.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Igor Vekic er fortid i Nørreskoven.

Den slovenske landsholdsmålmand er blevet solgt og skal fremover tørne ud for den kroatiske klub HNK Rijeka.

Det oplyser Vejle på klubbens hjemmeside.

Rygterne har længe gået på, at Vekic ville være på vej væk fra den jyske klub, og at netop Rijeka havde et godt øje til ham.

I Vejle er sportsdirektør Mikkel Hemmersam glad for den rolle, som Vekic har haft.

- Igor Vekić har været en god repræsentant for Vejle Boldklub på og udenfor banen, og vi er glade for at sende ham godt videre i karrieren i en permanent transfer, som jeg vil betegne som tilfredsstillende.

- For både Igor Vekić og Vejle Boldklub er det her enden på en succesfuld periode. Igor kom hertil som reserve for Nathan Trott, men efter et år satte han sig på pladsen som førstemålmand og Igor spillede på et meget højt niveau da vi i foråret 2025 forblev i 3F Superliga. Han har i sin Vejle-tid spillet sig ind omkring det slovenske A-landshold kulminerende med udtagelsen til EM-slutrunden i 2024, og det flugter med hans præstationer for Vejle Boldklub, siger Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

28-årige Igor Vekic nåede at spille 64 førsteholdskampe for Vejle på tre sæsoner.

Læs mere her:

Vejle lejer tidligere FCK’er – igen

Mest læste

Notifications

Notifikationer