FCM-handel på vej? Meldes enige med Superliga-profil
FC Midtjylland er angiveligt blevet enige om de personlige detaljer med en af Superligaens defensive profiler.

FC Midtjylland vil meget gerne have en handel i hus med Magnus Jensen.
Sønderjyske-stopperen er tilsyneladende også selv interesseret i at lande et skifte, der sender ham mod den midtjyske hede, og nu skulle detaljerne være på plads.
Det skriver Der Nordschleswiger tirsdag eftermiddag.
FC Midtjylland og Magnus Jensen er ifølge mediet blevet enige om en treårig aftale, men der er fortsat noget andet, der skal på plads, inden en handel er i hus.
Sønderjyske og FC Midtjylland mangler fortsat at blive enige om prisen på Magnus Jensen.
Ifølge Der Nordschlewiger vil klubben fra Haderslev have en pris på op mod 15 millioner kroner for forsvarsspilleren, hvilket er en del mere end FC Midtjyllands nuværende bud, forlyder det.

Den 29-årige Sønderjyske-stopper har kontrakt med klubben frem til 2029.
Han spillede så sent som mandag aften for Sønderjyske, hvor den normale anfører dog havde givet anførerbindet videre til holdkammerat Mathias Olesen.
Det ønskede cheftræner Fatah Abdirahman dog ikke at kommentere på efter kampen.
Læs mere her:

FC Midtjylland
Sønderjyske












