Bombe: Lindstrøm-skifte tæt på kollaps på målstregen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bombe: Lindstrøm-skifte tæt på kollaps på målstregen

Schalke og Napoli er røget i konflikt, hvorfor Jesper Lindstrøms skifte nu hænger i en tynd tråd.

Jesper Lindstrøm til en landskamp med Danmark.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alt var ellers på plads.

Jesper Lindstrøm landede før weekenden i Tyskland, hvor han skulle gennemgå det obligatoriske lægetjek forud for et skifte til Schalke 04.

Den tidligere Brøndby-profil har gennem længere tid været sat i forbindelse med den tyske traditionsklub, men nu har transferen taget en dramatisk drejning.

Handlen mellem Napoli, der ejer den 26-årige dansker, og Schalke 04 er tæt på at bryde sammen, skriver tyske BILD.

Jesper Lindstrøm til en landskamp med Danmark.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ifølge mediet er Schalke særdeles utilfreds med Napolis håndtering af forhandlingerne.

Mediet skriver, at Schalke har oplevet, at Napoli både er løbet fra mundtlige aftaler, de to klubber har indgået, samt at Serie A-klubben er kommet med flere løfter, man senere har trukket tilbage igen.

Det betyder, at Lindstrøms comeback i Bundesligaen nu hænger i en tynd tråd, og at handlen angiveligt er tæt på at kollapse på målstregen.

Situationen er ifølge BILD så fastlåst, at Lindstrøm nu forventes at rejse tilbage til Italien.

Den danske offensivspiller har kontrakt med Napoli frem til sommeren 2028.

Se det her: Stort danskerskifte under opsejling

Mest læste

Notifications

Notifikationer