På toppen for FCK: Er han Superligaens bedste?
Særligt én spiller strålede for Bo Svenssons FCK-tropper, da Løverne snuppede en fortjent sejr mod Silkeborg IF. Læs Campos Konklusion her.

FC København kom slingrende fra start mod Lyngby, hvor det dog alligevel blev til tre point i Parken i første spillerunde.
Trods en ny sløj start fik storklubben dog vist fornuftige takter ude mod Silkeborg, der tegner til at få en svær sæson.
Læs Campos Konklusion her:
Højdepunktet
Hvad skulle FC København næsten gøre uden Mohamed Elyounoussi for tiden?
Den erfarne nordmand var for tredje kamp i træk på pletten for Løverne, og denne gang kronede han en flot præstation med et hattrick.
Han er så utrolig vigtig for FCK's nuværende offensive output, og selvom brasilianske Robert også har vist sig godt frem, er det bare 'Mo' det meste kommer fra lige nu.
Ham kan FCK bare ikke undvære for tiden.

Nedturen
Silkeborg fik vist tænder i første halvleg, men da først Mohamed Elyounoussi foldede sig ud, var der ingen vej tilbage for hjemmeholdet.
Morten Dahm Kjærgaards tropper fik en fornuftig start med point i først runde mod Randers FC, men sådan som holdet i øjeblikket tegner sig, kan det være svært ikke at se Silkeborg IF som en af nedrykningskandidaterne.
De unge Silkeborg-talenter får deres chancer for tiden, men mon ikke der også bliver kigget på mulighederne for at forstærke truppen udefra?
I anden halvleg var Silkeborg klart næstbedst, og selvom det er tidligt på sæsonen, skal den nye Silkeborg-træner hurtigst muligt få sat skub i Silkeborg.

Overraskelsen
Det kan virkelig være nat og dag for Youssoufa Moukoko.
Den 21-årige tysker startede endnu engang inde for FC København, men gik for tredje kamp i træk fra banen uden at komme på tavlen.
En ting er, at Moukoko ikke fik scoret, men han spille tilmed en svag præstation, der var et godt stykke under det niveau, der i foråret blev vist i glimt.
Det er stadig en smule svært at blive klog på Moukoko i FCK.

Det holder Campo øje med
FC København har længe varslet forstærkninger, og noget tyder på, at de er lige på trapperne.
Tidligere er Asger Sørensen blevet meldt på vej til forsvaret, og den kan snart lande, forlyder det.
Endnu en spiller skulle angiveligt være på vej til FCK inden længe, og han har haft et noget spøjst forløb.
Læs mere her:

FC København
Silkeborg IF
Mohamed Elyounoussi











