Poulsen roser akademiet, men AGF er stadig på transfermarkedet Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Poulsen roser akademiet, men AGF er stadig på transfermarkedet

AGF’s cheftræner var meget glad for at se de helt unge sprudle i Poznan, men man kigger stadig på at forstærke truppen.

AGF's Jakob Poulsen smiler
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Et par unge AGF'ere var ekstremt vitale for at få sikret et avancement i Champions League-kvalifikationen.

Navne som Christian Storch, Mouhammade Camara og Tomás Óli Kristjánsson kom ind fra bænken og viste, at AGF's akademi producerer spillere, der kan lege med på øverste hylde.

- Det er imponerende arbejde i akademiet. Og så selvfølgelig imponerende af både Storch og Camara i dag, fortæller Jakob Poulsen til Viaplay efter kampen.

De imponerende præstationer betyder dog ikke, at man ikke leder efter forstærkninger på transfermarkedet, fortæller cheftræneren.

- Som jeg har sagt hele tiden: Vi forsøger at lave det bedst mulige AGF-hold i det her transfervindue. Jeg har også sagt, at jeg synes, at truppen er stærk nok til det, vi er i gang med lige nu. Dermed ikke sagt, at vi ikke forsøger at lave den stærkere, hvis det er en mulighed. Men det skal også være det rigtige, vi går ud og laver, siger Poulsen efter kampen.

Se Viaplays interview med Jakob Poulsen øverst i artiklen.

AGF's Jakob Poulsen smiler
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Mon AGF har fået en ny førstekeeper efter kampen i Poznan?

Nyt hovedbrud for Poulsen? Overvejer ny keeper

Mest læste

Notifications

Notifikationer