Bekræfter BIF-interesse: Nu er talent tæt på ny klub Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Bekræfter BIF-interesse: Nu er talent tæt på ny klub

Brøndby IF var interesseret i en ung nigerianer, men nu er han tæt på et skifte til svensk fodbold, skriver medie.

Brøndby-fans på Ceres Park Vejlby.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Navnet Shedrack Chiwunba Eboh ringer nok en klokke for de færreste.

Tilsyneladende er Brøndby IF til gengæld ganske opmærksomme på den 19-årige kantspiller, der spiller på det nigerianske akademi Inspire Football Academy.

Chefen for akademiet, Francis Ogete, bekræfter i hvert fald i et interview med Footy Africa, at Brøndby har udvist interesse i talentet.

Han er dog på vej til en anden skandinavisk klub.

Efter en vellykket prøvetræning er AIK Fotboll og Eboh nemlig blevet enige om de personlige betingelser for et skifte, skriver mediet.

Akademichefen oplyser, at en aftale om transfersummen er det eneste, der mangler, før AIK-skiftet kan gå igennem.

Kantspilleren er således tæt på et skifte til svensk fodbold, men blandt andre Brøndby IF og et par klubber i Premier League lurede også.

Artiklen fortsætter under billedet

Rygtet til både BIF og FCK: Nu blander La Liga-klub sig
Brøndby-fans på Ceres Park Vejlby.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Vi har haft mange klubber, der har vist interesse for ham. Faktisk ligger jeg inde med et skriftligt dokument fra en topklub i Danmark, som forsøger at hente ham. Aston Villa, Club Brugge, Brentford og Brøndby er blandt de klubber, der ønsker at skrive kontrakt med ham.

- Han er en ung spiller, som gerne vil slå sit navn fast, og jeg håber, at han bevarer fokus på sit spil. Gør han det, er jeg sikker på, at han meget snart kommer til at spille for Super Eagles (Nigerias landshold, red.).

Det er jeg overbevist om, for efter min mening er han den bedste unge venstrekant i Nigeria lige nu, siger Francis Ogete til Footy Africa.

Brøndby-retur fortsat på tale? Klubboss holder dør på klem

Mest læste

Notifications

Notifikationer