Aarhus Fremad har erstatning for Superliga-salg på plads
Aarhus Fremad har hentet en finsk kantspiller.

Aarhus Fremad solgte tidligere på sommeren Lucas Riisgaard til Silkeborg IF.
Onsdag morgen har 1. divisionsklubben nu fundet hans afløser.
Det oplyser Aarhus Fremad på Facebook.
Finske Linus Rönnberg er således ny mand på Riisvangen.

- Efter salget af Lucas Risgaard opstod der et behov for at tilføre offensiven en ekstra kantspiller. I den proces har vi fundet Linus Rönnberg - en kantspiller med høj fart, stærke én-mod-én kvaliteter og et naturligt målsøgende udtryk. Linus er en hårdtarbejdende presspiller, der passer godt ind i den identitet, vi ønsker at have, og så er han en dygtig afslutter med begge ben.
- Linus kommer med en spændende baggrund som et meget lovende talent i Finland, og siden har han samlet værdifuld erfaring gennem ophold i både finsk og polsk fodbold. Gennem dialogen med ham har vi mødt en ydmyg, ambitiøs og hårdtarbejdende spiller, som passer rigtig godt ind i den kultur, vi ønsker i Aarhus Fremad. Vi har tidligere haft succes med at udvikle spillere, der måske har taget en lidt utraditionel vej, og vi tror på, at Linus kan blive den næste i rækken, siger rekrutteringsansvarlig Lauritz Hørby.
Linus Rönnberg kommer fra polsk fodbold, hvor han tørnede ud Zaglebie Sosnowiec i den næstbedste række.
Det oplyses ikke, hvor lang en aftale han er blevet udstyret med.
Aarhus Fremad












