Forklarer profils fravær: Udenlandsk mulighed eller forlængelse
Noah Markmann er ikke med i Horsens i FC Nordsjællands første Superliga-kamp i sæsonen, og det er der god grund til.

Det er ikke kun Caleb Yirenkyi i FC Nordsjælland, der er bud efter lige nu.
Også Noah Markmann er et varmt transferemne.
Den blot 19-årige forsvarsspiller er ikke med i Farum-klubbens trup, der er draget til Horsens for at åbne en ny sæson af Superligaen, og det er der en grund til, fortæller fodbolddirektør i FCN, Alexander Riget, i et interview med Viaplay.
For unge Markmann står i en situation, hvor han skal finde ud af, hvad han vil.
Men på trods af, at der angiveligt ligger mange millioner i et salg af Markmann, så vil FCN hellere beholde deres unge profil.

- Vi synes personligt stadig, at han har noget ugjort i FC Nordsjælland. Han har stadig mere, han kan lære.
- Han er et sted lige nu, hvor han skal finde ud af, om han vil forlænge sin kontrakt i Nordsjælland eller om han skal tage en udenlands mulighed, og det er derfor, han ikke spiller i dag.
- Vi regner med, at der er en afklaring i den sag meget snart, siger Alexander Riget.
Den 19-årige stopper har kontrakt i FCN frem til sommeren 2027.
Han har foreløbigt spillet 38 kampe for FC Nordsjælland, hvor han allerede fik debut som 17-årig. Først i en pokalkamp i 2024, mens Superliga-debuten faldt mod Sønderjyske i 2025.
Det er en af de helt store adresser, der er i gang med at hapse Noah Markmann i FC Nordsjælland.
Læs mere herunder:

FC Nordsjælland
Sønderjyske












