Eks-BIF’er fik 11 VM-minutter: Jeg var frustreret
På bagkant er det dog en glad Yuito Suzuki, der ser tilbage på VM-slutrunden.

Sidste sæson var lige ved at ende i en katastrofe for den tidligere Brøndby-spiller, Yuito Suzuki.
Her måtte japaneren udgå i sidste spillerunde af Bundesligaen for sin klub Freiburg, med hvad der siden viste sig at være et brækket kraveben.
Det frarøvede ham ikke blot muligheden for at spille Europa League-finale, men det betød også, at VM-slutrunden hang i en tynd tråd.
I sidste ende blev offensivspilleren dog udtaget.
Skadespausen in mente er det ikke overraskende, at den tidligere Brøndby-darling blot fik 11 minutters spilletid til VM-slutrunden.
Men det betød alverden for Yuito Suzuki at komme på banen for sit land. Det fortæller han til det tyske medie Kicker.

- Efter skaden forsøgte jeg straks at fokusere på VM. Det lykkedes mig. Jeg spillede godt nok kun 11 minutter, men jeg kom med. Det var jeg virkelig glad for.
I første omgang var det dog skuffelse, der fyldte hos Suzuki, som gerne ville have været mere involveret. Men når han ser tilbage på slutrunden, er han dog trods alt glad for, at han var med.
- Jeg var faktisk lidt frustreret på det tidspunkt, siger han og fortsætter:
- Men med lidt afstand har jeg brugt det som motivation og energi til den nye sæson. VM var stadig en helt særlig oplevelse, siger han til Kicker.
Det var i Japans 4-0-sejr over Tunesien i nationens anden gruppekamp, at Suzuki altså blev skiftet ind med 11 minutter igen.
Brøndby IF
SC Freiburg
Yuito Suzuki












