AGF-profil fremhæver Brøndby-træner: “Haft problemer”
Tobias Bech fremhæver Brøndbys nye træner.

📍 Campo på Fredensvang
Første runde i Superligaen har noget af en lækkerbisken på programmet.
Sæsonens bare anden kamp står nemlig mellem AGF og Brøndby IF på Ceres Park Vejlby, men det bliver en noget anderledes omgang.
De blå-gule har fået ny træner henover sommeren, mens De Hviie allerede har spillet den første Champions League-kvalifikationskamp mod de polske mestre fra Lech Poznan.
Og særligt Brøndbys nye træner bliver fremhævet af Tobias Bech.
- De har en træner, som gerne vil spille meget. Det så vi i Sønderjyske, hvor vi havde nogle problemer med dem, så jeg forventer, at det er et hold, der gerne vil spille fodbold.


I den forgangne sæson lykkedes det kun AGF at slå Thomas Nørgaards Sønderjyske-mandskab én enkelt gang ud af fire møder i Superligaen, mens De Hviie dog også fik ekspederet sønderjyderne ud af pokalen i fjerde runde.
- Jeg tror, det bliver en god fodboldkamp, hvor begge hold gerne vil spille, og der bliver gået til den.
- Det bliver en tæt kampe, men også med noget godt spil, fortæller Tobias Bech til Campo og de øvrige fremmødte medier.
Kampen mellem AGF og Brøndby IF fløjtes op lørdag klokken 18:00, og du kan se den på TV3+ og Viaplay.

AGF
Brøndby IF
Sønderjyske
Tobias Bech












