Oprykker tilføjer islandsk forstærkning Foto: Lyngby

Oprykker tilføjer islandsk forstærkning

Lyngby har netop præsenteret en ny mand til midterforsvaret.

Foto: Lyngby

Lyngby har fundet forstærkning til det bagerste led.

Endnu en islænding er netop blevet præsenteret hos de kongeblå, der henter midtstopperen David Helgi Aronsson på en lejeaftale fra Vikingur.

Det har klubben netop offentliggjort.

Lyngby har sikret sig en købsoption i aftalen, der i første omgang gør Aronsson til Superliga-spiller i den kommende sæson.

Aronsson spiller også på det islandske U19-landshold, og nu ser han frem til at tørne ud for Lyngby.

Foto: Lyngby

- Jeg glæder mig meget til at tage det næste skridt i min udvikling som midterforsvarer, og jeg føler, at skiftet til Lyngby er det helt rigtige for mig lige nu.

- Jeg ser frem til at spille foran fansene og mærke stemningen, siger Aronsson til Lyngbys hjemmeside.

Klubben har allerede to islændinge på holdet i Isak Thorvaldsson og Daniel Freyr Kristjansson.

Den nye islænding har allerede haft første træningsdag med holdet.

Lyngby indleder Superliga-tilværelsen mod FC København om præcis en uge, når det går løs i Parken kl. 16:00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer