Ikke kun Horsens: Tidligere Viborg-spiller er eftertragtet Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ikke kun Horsens: Tidligere Viborg-spiller er eftertragtet

Den tidligere Viborg FF-angriber jagtes ikke udelukkende af AC Horsens.

Alassana Jatta i en duel mod Kevin Diks.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Alassana Jatta havde sine momenter i Viborg FF, hvor han spillede fra 2019 frem til sin afsked i 2024. Dengang skiftede han til den danskejede engelske klub Notts County, og her har den gambianske angribers karriere taget fart.

I den forgangne sæson noterede han sig for 15 ligamål og spillende en afgørende rolle i, at klubben sikrede sig oprykning til League One.

Det har affødt interesse i angriberen fra nyoprykkede AC Horsens, der ifølge Tipsbladet har budt knap fire millioner kroner for spydsiden.

Den østjyske klub er dog ikke alene om at forsøge at få fingrene i Jatta.

Stort interview: Sådan samarbejder Viborg og Notts County

Nu melder mediet Footy Africa nemlig, at Bradford City, der spiller i League One, følger den tidligere Viborg-spillers situation tæt.

Alassana Jatta i en duel mod Kevin Diks.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bolton Wanderers er desuden blevet nævnt som en mulig bejler, skriver mediet, der samtidig fortæller, at Jatta tidligere har afvist et lukrativt kontrakttilbud fra indonesiske Persija Jakarta.

Mediet skriver også, at klubber fra Portugal, Tyrkiet og Ukraine viser interesse.

Jattas kontrakt i Notts County udløber næste sommer.

I Notts County har han imponeret med 43 mål i 89 kampe.

I Viborg noterede han sig for 25 mål og fire oplæg i 105 kampe.

Campo talte i foråret med den ene af de to danske brødre, der ejer Notts County - og drømme er store i den engelske traditionsklub:

Dansk brødrepar ejer verdens ældste klub: Premier League er drømmen

Mest læste

Notifications

Notifikationer