Medie: Brøndby trækker sig fra transferkrig Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Brøndby trækker sig fra transferkrig

Brøndby IF har ikke tænkt sig at tage del i transferkrigen.

Amin Boudri i atkion for LAFC.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Brøndby melder sig ud af kampen om Amin Boudri.

Det skriver Tipsbladet torsdag.

Klubben fra den københavnske vestegn blev ellers meldt godt og grundigt inde i kapløbet tidligere, men i stedet ser transferkrigen nu ud til at fortsætte i Sverige og Norge.

Her skulle både Molde og Hammarby nemlig være opsatte på at hente den unge midtbanespiller.

Amin Boudri skiftede fra svenske GAIS tilbage i januar, men har ikke slået igennem i Los Angeles FC. Derfor er han nu på vej videre.

Amin Boudri i atkion for LAFC.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I sidste uge skrev Expressen, at Molde skulle have afsendt et bud på 3,3 millioner euro, svarende til 25 millioner danske kroner. Det er samme beløb, som LAFC hentede den 21-årige svensker for i begyndelsen af året.

Torsdag skriver Fotbollskanalen, at Hammarby nu har sendt et tilsvarende bud på Amin Boudri. Buddet skulle også være blevet accepteret.

Ender det med en transfer til Hammarby, vil det være ny svensk transferrekord. Lige nu sidder danske Victor Lind på rekorden med sit skifte til netop Hammarby.

25 millioner danske kroner ligger da også i det leje, der hidtil har været Brøndby IF's absolutte maksimum.

Med undtagelse af Daniel Agger er klubbens hidtil dyreste indkøb spillerne Bartosz Slisz, Luis Binks, Ousmane Sow, Filip Bundgaard og Nicolai Vallys, der alle menes at have kostet tre millioner euro, svarende til 22,4 millioner kroner.

Mest læste

Notifications

Notifikationer