Skadeshelvedet er parkeret: Nu har Viborg-spiller klart mål Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Skadeshelvedet er parkeret: Nu har Viborg-spiller klart mål

Efter en skadespause på mere end et år nåede Viborgs Oliver Bundgaard at få korte indhop i Superligaen. Nu er han klar til at give den en skalle i opstarten, fortæller han til Campo.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

470 dage brugte Oliver Bundgaard på sidelinjen, inden han i slutningen af foråret endelig kunne træde ind på grønsværen i Superligaen igen.

En grim korsbåndsskade sendte Viborg-backen ud i mørket i en lang periode, hvor den udelukkende stod på genoptræning, genoptræning og mere genoptræning.

Denne sommer er han tilbage på lige fod med de andre spillere i Viborg FF i klubbens opstart, og det er han selvsagt glad for.

Det fortæller Oliver Bundgaard til Campo.

- Man føler sig lidt mere en del af det hele, når man har været med fra starten af. Spilletiden var knap i sidste sæson, og det er jo også svært lige at hoppe ind i de sidste fem runder, så det er super fedt at være med på lige vilkår med de andre, siger Oliver Bundgaard til Campo.

Målet for den kommende sæson er derfor også helt klart og skåret simpelt ud for Bundgaard.

- Nu føler jeg mig bare maks klar til at komme i gang med den nye sæson. Min forventning er egentlig bare, at jeg giver alt, jeg har, siger Viborg-backen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Viborg-komet er rygtet til storklub: Agesen kæmper for forlængelse
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bundgaard-brødre har hjulpet hinanden

Oliver Bundgaard har ikke været den eneste i Bundgaard-familien, der har brugt store dele af sæsonen på skadesbænken.

Lillebror Filip Bundgaard har ligeledes siddet ude i foråret for Brøndby IF med en brækket ankel efter et sammenstød til en testkamp.

- Jeg tror egentlig altid, at vi har været super gode til at snakke sammen om tingene, både de gode og knap så gode ting. Nu faldt begge vores skader oven i hinanden, så det har været en stor hjælp for os begge to.

- Vi prøver så vidt muligt at besøge hinanden, når vi har fridage. Vi har talt med om, at alt ikke skal handle om fodbold, når vi er sammen, og at det ikke er verdens undergang, og at vi kommer tilbage stærkere fra vores skader. Det har gjort det nemmere at holde et positivt mindset, siger Oliver Bundgaard til Campo.

25-årige Oliver Bundgaard forlængede undervejs i skadespausen sin kontrakt med Viborg frem til sommeren 2028.

Han står noteret for 77 førsteholdskampe i Viborg-trøjen.

Læs mere her:

Stort muligt Viborg-exit bekymrer ikke Lund: En træners lod

Mest læste

Notifications

Notifikationer