Medie: FCM-angriber er på vej til kroatisk storklub
Han har kontraktudløb med FC Midtjylland om et halvt år. Nu forlyder det, at han kan være på vej til Kroatien.

FC Midtjylland kan snart blive en offensiv profil fattigere.
I slutningen af sæsonen efter midtjydernes pokaltriumf såede brasilianske Junior Brumado tvivl ved sin fremtid i FC Midtjylland.
- Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå med min situation. Måske smutter jeg til sommer eller måske til januar. Jeg er meget taknemmelig for det, FC Midtjylland har gjort for mig, sagde brasseren efter pokaltriumfen.
Nu forlyder det, at Brumado kan være på vej til kroatisk fodbold.
Det skriver det kroatiske medie Germanijak.
Ifølge mediet skulle Dinamo Zagreb være interesserede i at hente FCM-angriberen ind.
Den kroatiske storklub skulle efter sigende allerede være nået frem til en aftale med FCM-angriberen, hvor de sidste detaljer dog fortsat skal på plads, melder mediet.
Hvorvidt Brumado forlader dansk fodbold allerede denne sommer, eller om det først bliver til vinter, når kontrakten i FC Midtjylland løber ud.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Dinamo Zagreb blev i den forgangne sæson mestre i Kroatien med et stort forspring ned til Hajduk Split på andenpladsen.
27-årige Junior Brumado står noteret for 135 kampe i FC Midtjylland-trøjen.
Her er det blevet til 29 mål og fem oplæg fra den brasilianske angriber.
En anden af FC Midtjyllands offensive esser er på vej væk.
Læs mere her:

FC Midtjylland












