FCN og Brøndby krydser i 120 tætte minutter Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FCN og Brøndby krydser i 120 tætte minutter

Brøndby og FC Nordsjælland spiller 3-3 i en testkamp lørdag eftermiddag.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fodboldkampe plejer ikke at vare 120 minutter, med mindre der er tale om slutrunder eller knockoutkampe.

Og det var da også mere for at få minutter i benene end inspireret af Argentina og Kap Verdes maratondyst natten til lørdag, at Brøndby IF og FC Nordsjælland spillede 3-3 i to gange 60 minutter, hvor der blev delt gavmildt ud af spilletiden.

Stortalentet Hjalte Boe Rasmussen, eftertragtede Prince Junior og Levy Nene scorede for FC Nordsjælland, mens Jordi Vanlerberghe, Oskar Fenger og Sho Fukuda scorede målene for Brøndby IF.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland er ved at geare op til Conference League-kvalifikationskampe, hvor man begynder i anden runde om lidt under tre uger som klar favorit over to kampe mod svenske GAIS.

Brøndby IF har med den nye cheftræner Thomas Nørgaard også rigeligt at se til med ændrede træningsprincipper og muligvis flere yderligere ændringer i truppen på vej.

Brøndby begynder deres sæson med en hård kamp i Århus lørdag 25. juli, mens man de to kommende lørdage tester mod OB og Hibernian (i Edinburgh).

Brøndby køber Thomas Villadsen

Mest læste

Notifications

Notifikationer