AGF afviser nyt millionbud på Gift Links
Den franske storklub RC Lens har igen forsøgt at købe Gift Links, men AGF har endnu engang afvist.

AGF holder stædigt fast i Gift Links.
Først forsøgte Ligue 1-klubben Lens RC at købe Links for tre millioner euro, hvilket svarer til godt 22,5 millioner kroner. Men det blev afvist.
Nu har Lens så forsøgt sig med et nyt bud. Bold skriver, at franskmændene har tilbudt 3,5 millioner euro med 1,5 millioner euro i bonusser for AGF-stjernen, hvillet stemmer overens med Campos oplysninger.
Det svarer til 37,3 millioner kroner.
Men heller ikke det forhøjede bud har været nok til at få de danske mestre til at slippe Gift Links.
Det kan dog skyldes måden, AGF skal få pengene fra Lens. Her beretter Bold, at pengene fra franskmændene bliver sendt til Aarhus i rater over flere år.

Derfor tyder det ikke på, at den sydafrikanske stjerne forlader AGF lige med det samme.
Lens er heller ikke alene om interessen for Links.
Også MLS-klubben Colorado Rapids, der tidligere har haft Brøndby-profilen Andreas Maxsø på holdet, er nemlig også ude efter Links.
Gift Links har aftale med AGF frem til sommeren 2029.

AGF
Gift Links












