Drømmespiller? Gammel kending på besøg i OB Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Drømmespiller? Gammel kending på besøg i OB

Den tidligere OB-stopper Tobias Slotsager var fredag på besøg hos sin gamle klub.

Tobias Slotsager spiller for OB
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Onsdag kunne OB bekræfte, at klubben har solgt Nicolas Bürgy til den schweiziske mesterklub, FC Thun.

Dermed efterlader schweizeren altså et hul i midterforsvaret hos Striberne, som formentlig skal udfyldes inden sæsonen går i gang.

Her er der nok mange OB-fans, som drømmer om, at klubben henter den gamle kending Tobias Slotsager tilbage til klubben.

Og fredag er Slotsager faktisk til stede til OB's træning. Det skriver TV2.

Sammen med Bjørn Paulsen, som efter den netop overståede sæson har indstillet sin karriere, udgjorde Verona-stopperen altså det fine besøg, som var til stede i Ådalen fredag, men det er næppe et udtryk for, at Slotsager står over for et skifte hjem til sin gamle klub.

Ifølge TV2's oplysninger er der i hvert fald ingen planer om en genforening mellem parterne denne sommer.

Tobias Slotsager spiller for OB
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tidligere fredag var klubbens sportsdirektør, Troels Bech, tilmed også ude og skyde rygtet ned.

Her kaldte han det 'en sød drøm' at skulle hente den gamle kending hjem, men kunne i samme ombæring understrege, at Slotsager ikke umiddelbart var på blokken i OB.

Det er ellers ikke meget spilletid, der er blevet til for Tobias Slotsager siden skiftet til Hellas Verona i vinteren 2025.

Blot ni kampe er han noteret for på den italienske klubs førstehold, hvor han i første halvdel af sidste sæson ikke spillede et eneste minut. Siden fulgte en periode med fast spilletid i starten af året, men i klubbens sidste otte kampe i sæsonen, blev det blot til et enkelt indhop på 19 minutter.

Tobias Slotsager har kontrakt med Hellas Verona frem til sommeren 2028.

Interesse for OB-komet: Det er planen

Mest læste

Notifications

Notifikationer