Dansker færdig ved VM
Thomas Christiansen og Panama er ude af VM 2026.

Panama er efter to kampe færdig ved dette års VM-slutrunde.
Det står klart, efter det blev til et nyt nederlag mod Kroatien natten til onsdag.
Opgøret endte 1-0, det samme som Panamas åbningskamp mod Ghana.
Dermed bliver Danmark også repræsenteret i endnu mindre grad ved slutrunden, da Panamas landstræner, Thomas Christiansen, er født og opvokset i Danmark.

Tidligt onsdag morgen er der nu også blevet fløjtet af i opgøret mellem Colombia og DR Congo.
Også her endte opgøret 1-0 - i Colombias favør.
Det betyder, at Colombia er sikret videre avancement med to sejre i sine første to kampe, ligesom man formåede at gøre det ved VM i 2014.
Colombia mangler fortsat at bide skeer med Portugal om gruppens førsteplads i sidste runde af gruppespillet.
DR Congo kan fortsat spille sig videre med en sejr over Usbekistan i sidste runde.













