Sen AGF-forlængelse: Skulle først se mig omkring
Eric Kahl havde andre muligheder, men valgte alligevel at forlænge sin aftale med AGF.

Der er sket lidt, siden AGF gik på sommerferie.
Mens profiler som Felix Beijmo og Patrick Mortensen har forladt Fredensvang, så har svenske Eric Kahl valgt at forlænge sin aftale med de danske mestre.
Det tog dog sin tid, før den 24-årige forsvarsspiller fik sat sin underskrift på en ny aftale, og det skyldtes interesse fra andre klubber.
I sidste ende var det dog en ny aftale med AGF, der gav mest mening for Kahl. Det fortæller han i et interview med Viaplay, som du kan se i fuld længde under artiklen.
- Det er den kærlighed, jeg har fået fra klubben og byen fra første dag (grund til forlængelse, red.).

- For mig handlede det først om at se sig omkring, snakke med min agent, familie og venner, og til slut var det AGF, der var den rigtige ting for mig.
- Ja, der var interesse fra andre klubber også, men som sagt var AGF den bedste beslutning for mig til sidst, siger Eric Kahl.
Eric Kahl havde kontraktudløb denne sommer. Hans nye aftale gælder frem til sommeren 2029.
Svenskerens underskrift er dog ikke den eneste, Carsten V. Jensen har arbejdet på denne sommer.
Læs mere herunder:

AGF
Patrick Mortensen












