Kritikken hagler ned: Landstræner forsvarer Ronaldo
Roberto Martínez overvejede ikke at skifte Cristiano Ronaldo ud.

Portugal tog onsdag aften hul på VM.
Det gjorde man med en 1-1-kamp mod DR Congo.
Cristiano Ronaldo spillede fra start, og den 41-årige angriber fik også lov til at slutte inde på banen.
Også selvom han i mere end 90 minutters fodbold ikke formåede at komme på måltavlen.

Kritikken er siden haglet ned og Cristiano Ronaldo og ikke mindst også landstræner Roberto Martinez for at lade ham blive på banen hele kampen.
- Pinligt og svagt fra Roberto Martínez. Han skulle have skiftet Ronaldo ud, men var for bange for at gøre ham sur. Ronaldo er praktisk talt træner for Portugal, skriver den tidligere engelske landsholdsspiller Chris Sutton på X.
Den portugisiske landstræner tager dog sig selv og Ronaldo i forsvar.
- Det giver ingen mening at tage verdens bedste målscorer ud i en kamp, hvor man har brug for mål, siger Roberto Martinez til Reuters.
Cristiano Ronaldo havde ikke et eneste skud på mål under kampen.
Cristiano Ronaldo
Portugal












