Legende kritiserer Ronaldo: Træk dig tilbage Foto: Ronaldo Schemidt/AFP/Ritzau Scanpix

Legende kritiserer Ronaldo: Træk dig tilbage

Thierry Henry var ikke imponeret over Cristiano Ronaldo mod DR Congo, men han er ikke alene i sin kritik.

Cristiano Ronaldo
Foto: Ronaldo Schemidt/AFP/Ritzau Scanpix

Portugal skuffede i deres første kamp ved VM 2026.

Når det sydeuropæiske land ikke lever op til forventningerne, så kigges der ofte mod Cristiano Ronaldo. Denne gang er opmærksomheden ekstra stor, for den 41-årige angriber spillede langt fra en god kamp.

Thierry Henry fortæller i Fox' VM-studie, at Ronaldo intet bidrager med og bør overveje at stoppe på landsholdet.

- Jeg tror, at det er tid til at trække sig tilbage fra landsholdet. Ikke én gang gør han en forskel i kampen, og han brænder også en stor chance, når de har mest brug for ham.

Cristiano Ronaldo har nu spillet ti kampe ved EM og VM uden at score for Portugal.

- Fordi han gerne vil score, så står han i vejen (for en aflevering til Bruno Fernandes, der er fri foran mål, red.). Det er mit problem. Holdet skal score, ikke dig, udtaler Henry på Fox.

Statistikguruerne fra Opta skriver på X, at Ronaldos 25 boldberøringer i kampen mod DR Congo var hans laveste antal nogensinde for Portugal i en kamp, hvor han har spillet fuld tid.

Den tidligere engelske landsholdsspiller Chris Sutton uddeler også stor kritik.

- Pinligt og svagt fra Roberto Martínez (portugisisk landstræner, red.). Han skulle have skiftet Ronaldo ud, men var for bange for at gøre ham sur. Ronaldo er praktisk talt træner for Portugal, skriver Sutton på X.

Cristiano Ronaldo spillede altså fuld tid mod DR Congo. Den næste opgave for Portugal er på tirsdag, hvor den på papiret overkommelige opgave mod Uzbekistan venter.

Cristiano Ronaldo
Foto: Ronaldo Schemidt/AFP/Ritzau Scanpix

En AGF'er kom ikke på banen ved VM, men fik et selfie med AGF-kammerats far.

VM-aktuel AGF’er tog selfie med Ståle Solbakken: Har talt med begge

Mest læste

Notifications

Notifikationer