FC Fredericia-lejesvend hædret i FC Midtjylland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Fredericia-lejesvend hædret i FC Midtjylland

Sofus Johannesen er løbet med en fornem hæder i FC Midtjylland.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sofus Johannesen var en af FC Fredericias mest iøjnefaldende spillere i den forgangne sæson, men trods gode præstationer var det ikke nok til at holde klubben i Superligaen.

Det har dog været nok til at score det 19-årige midtbanetalent en fornem hæder i FC Midtjylland.

Han er nemlig blevet kåret til årets akademispiller ved midtjydernes årlige sæsonafslutning for klubbens akademi.

Det er en hæder, som FC Fredericia-lejesvenden selvsagt er glad og stolt af at modtage.

- Sidste sommer følte jeg mig klar til at skulle udlejes og spille noget seniorfodbold.

- I Fredericia har jeg fået en masse erfaring og udviklet mig både som spiller og som menneske, og det har været et godt skridt på min vej og en mulighed for at komme tættere på førsteholdet i FC Midtjylland, hvilket altid har været en af mine målsætninger. Tusind tak, lød det fra en glad Sofus Johannesen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Prisen som årets udviklingsspiller gik til Julius Emefile, der i foråret gjorde sit indtog på førsteholdet.

Her fik han blandt andet scoret et sejrsmål i det dramatiske opgør på MCH Arena mod AGF.

– Da Julius kom til vores klub, var han en meget spinkel dreng. Han havde en lidt usikker start, men i løbet af det første halve år, havde han faktisk næsten taget seks-otte kilo på i ren muskelmasse. Det fortæller meget om ham.

– Han har gennem året vist store kvaliteter på banen både til træninger med førsteholdet og på U19. Han er en særlig spiller, fordi han ikke bare er en dygtig individuel spiller med ekstrem individuel kvalitet, men også en kæmpe holdspiller, siger René Andersen, der er Head of Coaching på FCM's U19-hold til klubbens hjemmeside.

Derudover blev der også uddelt priser for årets U17- og U19-spiller.

De gik til henholdsvis Frederik Vestergaard og Malik Pimpong.

Et andet stort FCM-talent er angiveligt på vej på et lejeophold.

Læs mere her:

1. divisions-klub meldes tæt på FCM’er

Mest læste

Notifications

Notifikationer