Dansk landsholdsspiller har kurs mod ny italiensk klub
Han har været vidt omkring de seneste år – nu kan dansk landsholdsstopper lande i en ny Serie A-klub.

Victor Nelsson kan være på vej til en ny klub denne sommer.
I den forgangne sæson var den danske landsholdsspiller på lejeophold i Hellas Verona fra tyrkiske Galatasaray, og nu står han til at vende tilbage til Tyrkiet.
En anden italiensk skulle dog have fået interesse i Nelsson.
Det skriver det italienske medie Messaggero Veneto.
Ifølge mediet skulle Udineses sportsdirektør Gökhan Inler have kontaktet Galatasaray vedrørende en mulig aftale med den 27-årige dansker.
Der skulle allerede være forhandlinger i gang, forlyder det, og Nelsson skulle være anset som en mulighed for at få erfaring ind på Udinese-holdet.
Her kan han blive holdkammerat med danske Thomas Kristensen, der dog bliver rygtet væk fra den italienske klub.

Victor Nelsson har kontrakt med Galatasaray frem til sommeren 2027.
Du kan få endnu flere transfernyheder i Campos transferblog.
Læs mere her:

Galatasaray
Udinese
Victor Nelsson












