SIF-chef reagerer på Kent Nielsen-rygte: Vi skylder ham at lytte Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

SIF-chef reagerer på Kent Nielsen-rygte: Vi skylder ham at lytte

Silkeborgs administrerende direktør vil ikke forholde sig til rygterne om Kent Nielsens mulige exit fra klubben, men vil dog lytte, hvis den erfarne træner kommer med ønsker.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kent Nielsen har været cheftræner i Silkeborg IF siden 2019, og i moderne fodbold er det næsten en menneskealder.

Nu kan det dog snart være slut.

Onsdag aften kunne Tipsbladet fortælle, at den mangeårige Silkeborg-træner har fået en jobmulighed, som han angiveligt lige nu går og tygger på.

Silkeborgs administrerende direktør, Kent Madsen, vil hverken be- eller afkræfte historien i et interview med Viaplay.

Han slår fast, at man i klubben er glad for at have Kent Nielsen som cheftræner, men skulle han komme med et ønske om andet, så lytter man.

- Rent hypotetisk, hvis jeg skal forholde mig til det på den måde, har Kent Nielsen kontrakt med os to år endnu, og det er vi rigtig glade for. Vi er glade for Kent, og det er vi stadig, siger Kent Madsen og fortsætter:

- Hvis, og det har jeg også sagt tidligere, Kent Nielsen skal noget andet, så er det, fordi han kommer og siger til os, at han har en ny mulighed, han vil forfølge. Så lytter vi til ham, for det skylder vi ham, siger Kent Madsen til Viaplay.

Se hele interviewet med Kent Madsen øverst i artiklen.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kent Nielsen har i Silkeborg været med til at vinde den danske pokalturnering i 2023/2024-sæsonen.

Klubben fra Søhøjlandet sluttede sæsonen som nummer ni - to point over nedrykningsstregen.

Læs mere om Silkeborg IF her:

SIF kan ikke blive enig med profil: Andre SL-klubber lurer

Mest læste

Notifications

Notifikationer