Ohnesorge løfter sløret for Brøndbys transferplan Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ohnesorge løfter sløret for Brøndbys transferplan

Den nye fodbolddirektør forklarer i et interview til klubbens hjemmeside, hvordan Brøndby IF vil gribe sommerens transfervindue an.

Julius Ohnesorge bliver interviewet
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der venter en større nulstilling på Vestegnen denne sommer.

Kort efter sæsonafslutningen kunne Brøndby IF sige farvel til klubbens cheftræner Steve Cooper efter et forår, som var langt under forventning for den fodboldinstitution, Brøndby er.

Nu er tyske Julius Ohnesorge blevet forfremmet til fodbolddirektør, og således er det ham, der skal stå for genrejsningen af klubben, som sluttede på en skuffende fjerdeplads i Superligaen og glippede den europæiske kvalifikation i playoff-opgøret mod de bitre rivaler fra FC København.

Og han har transferplanen klar.

I et længere interview til klubbens hjemmeside fortæller fodbolddirektøren om, hvordan Vestegnsklubben kommer til at agere på sommerens transfermarked.

I vinter havde Brøndby i den grad spendérbukserne på, men sådan kommer det næppe til at gå igen til sommer.

- Jeg tror, at vi skal se på truppen som et udviklende system. Vi har ført nogle Masterclass-spillere ind i truppen, og de har tilpasset sig, de har vist præstationer, og det vil forhåbentlig kun fortsætte. Så ideelt set bliver de kun bedre og stabiliserer deres præstationer mere. Det er én del, siger Ohnesorge til klubbens hjemmeside.

Julius Ohnesorge bliver interviewet
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Og faktisk varsler fodbolddirektøren, at truppen kan se frem til en trimning i sommerens vindue.

- Og vi har tilføjet spillere i sommervinduet, men også for nylig i vinteren. Vi ved, at de bygger relationer mere og mere dag for dag. Og så forsøger vi at bygge videre på det. Så vi ønsker ikke at revolutionere truppen. Vi ønsker at udvikle den. At udvikle den betyder, at der er ting, vi skal gøre - måske reducere truppens størrelse, for at have en meget sammenhængende trup.

Han udelukker dog ikke, at Brøndby kommer til at handle, når transfermarkedet åbner i næste måned. Men det bliver ikke et spørgsmål om kvantitet, som man godt kunne få fornemmelsen af, det var i vinter.

- Men der er også dele, hvor vi skal kigge og se, hvor vi tilføjer en bestemt rolle, en bestemt kvalitet, en bestemt profil, så det bliver mere som en rund cirkel. Så vi er ikke drevet af kvantitet, men drevet af selektivt at se på, hvad der er det rigtige fit. Og hvilke små eller større ting, der kan give os mere på banen, kan give os mere i omklædningsrummet, kan give os mere stabilitet, kan give os måske noget x-faktor, som vi har brug for.

- Så det tror jeg, er tilgangen til sommervinduet, lyder det fra Julius Ohnesorge.

Sommertransfers er dog ikke umiddelbart tyskerens førsteprioritet.

Læs mere her.

Ny sherif i byen: Her er Ohnesorges vigtigste opgave

Mest læste

Notifications

Notifikationer