Officielt: Henrik Dalsgaard indstiller karrieren
Henrik Dalsgaard har netop meddelt, at han stopper sin aktive fodboldkarriere.

Henrik Dalsgaard indstiller sin aktive fodboldkarriere.
Det oplyser AGF på klubbens hjemmeside.
Den 36-årige forsvarsspiller har kontraktudløb med AGF ved udgangen af måneden og herefter vil han altså ikke være på udkig efter en ny klub.
Henrik Dalsgaard udtaler selv, at beslutning har været svær.
- Det har været en beslutning, som har taget noget tid at komme frem til, og selvfølgelig også en svær beslutning, for jeg har haft en fremragende tid i AGF, der er en fantastisk klub med enestående fans og en helt særlig relation til byen Aarhus - det så vi, da vi fejrede mesterskabet med så mange mennesker, siger Henrik Dalsgaard til klubbens hjemmeside.
Han fastslår dog, at det er et godt tidspunkt at stoppe.
- Når jeg lagde alle tingene sammen, kom jeg frem til, at nu var det tid til at sige stop. Min alder og det, at det kræver mere og mere af mig af være der, hvor jeg skal være - kombineret med familien og tiden til den, har spillet ind. Derudover er det et spændende, men også krævende program, som AGF ser ind i med europæisk fodbold i efteråret, lyder det fra AGF-guldvinderen.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Henrik Dalsgaard nåede at spille 66 kampe for AGF.
Han kan se tilbage på en karriere med blandt andet tre Superliga-titler og to pokaltitler, samt 27 A-landskampe for det danske landshold.

AGF












