En stor arv: De kan overtage anførerbindet i AGF Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En stor arv: De kan overtage anførerbindet i AGF

ANALYSE: Patrick Mortensen er i Brøndby, Felix Beijmo i FC København, og AGF skal derfor have en ny anfører. Her er seks bud fra truppen.

Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Campo Original3F SuperligaenAGF logoAGF

Patrick Mortensen er ikke længere AGF-anfører men i stedet støttepunkt i Brøndbys angreb og for Vestegnsklubbens unge angribere.

Dermed mangler AGF en anfører – ud over klarhed over, hvem der spiller og ikke spiller i en ny sæson, hvor man skal have flere og ikke færre spillere end i sidste sæson.

Hvis vi går ud fra, at det i første omgang ikke bliver en spiller udefra, der får anførerbindet, efterlader det en række emner i truppen.

Her er navnene og argumenterne for og imod hver enkelt.

Jesper Hansen, Målmand

Med sin erfaring og status i truppen er Hansen et bud på at overtage anførerbindet.

Det er dog typisk ikke målmænd, der er anførere, og derfor virker det mere oplagt at vælge en markspiller til opgaven.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Henrik Dalsgaard, Midtstopper

Han var anfører i perioder i FC Midtjylland, og han sluttede sæsonen forrygende af i AGF.

Henrik Dalsgaard vil være et solidt valg i AGF – men der er det store, ubesvarede spørgsmål om, hvorvidt han overhovedet er AGF-spiller om to uger eller indstiller karrieren.

Og ville det være smartere med en spiller, man tror er længere tid i AGF?

Frederik Tingager, Midtstopper

Midtstopperen er på vej tilbage mod topformen og har et stykke vej endnu.

Som med Jesper Hansen vil han være et godt bud med sin erfaring og position i truppen, og han er i AGF mindst et par år endnu.

Men er han det oplagte anfører? Det er ikke sikkert.

Kevin Yakob, Central midtbane

Han har en motor af en anden verden og et stort hjerte, og han vil være et populært valg.

Men en til sæson på det her niveau, og Yakob risikerer at blive solgt – måske er det for kort tid at investere i den 25-årige svensker, der måske ikke har lige så naturlige anlæg for det som sin tre år ældre landsmand og nu FCK-spiller Felix Beijmo.

AGF-stjerne udtaget til VM

Nicolai Poulsen, Central midtbane

Han var anfører i Randers FC og kan givetvis udfylde rollen fint efter mange år i AGF.

Men det virker risikabelt at vælge en spiller, der langt fra er sikker på at starte hver gang og har haft et så drilsk skadesforløb, som Poulsen har haft med sin akillessene.

Magnus Knudsen, Central midtbane

Har vi her den mest oplagte kandidat til jobbet?

Han er ung og har naturligt nok ikke den erfaring, de ældre danskere har.

Men Knudsen har i anden omgang taget klubben med storm og spillede sig på få uger ind som et af de mest sikre navne på holdkortet.

Det er et stort skridt op og meget ansvar, men derfor behøver det ikke være et forkert valg.

Forklarer transferbombe: Derfor henter Brøndby Mortensen

Mest læste

Notifications

Notifikationer