Grim rettelse lurer: Kan Fernandes og Dorgu fratages scoring?
Billederne taler sit tydelige sprog, men det er ikke sikkert, Premier League tager beviserne til efterretning.

Der kan sådan set ikke være den store tvivl.
Patrick Dorgu scorede IKKE sit fjerde Premier League-mål søndag, og Bruno Fernandes sidder IKKE alene på assist-rekorden i Premier League.
Det var ellers i første omgang de to store overskrifter efter Manchester Uniteds 0-3-sejr over Brighton, men nye billeder bringer nye beviser.
Fra målkameraet er der nemlig ikke nogen tvivl om, at det er Brighton-målmand Bart Verbruggen, der scorer selvmål til 0-1 i kampen på den engelske sydkyst søndag.
Godt nok er det Patrick Dorgu, der får sat panden på hjørnesparket fra Bruno Fernandes, men billederne viser tydeligt, at bolden ikke var gået i mål uden hjælpe fra Verbruggens højre hånd.

Først preller bolden nemlig af på overliggeren og er på vej i spil igen, inden Verbruggens forsinkede parade skubber bolden tilbage ind over målstregen.
Du kan se situationen herunder:
I udgangspunktet lyder reglen, at en målmand kun noteres for et selvmål, hvis ikke bolden i forvejen har retning mod målet - en regel der nu på bagkant lader til at kunne koste Patrick Dorgu sin fjerde sæsonscoring.
For Manchester United er det formentlig værre, at det også kan betyde, at Bruno Fernandes' rekord for flest assists i en Premier League-kamp kan falde på efterbevilling.
Endnu er der ingen meldinger fra Premier League om, hvorvidt der bliver foretaget en ændring i målets officielle ophavsmand.
På Premier Leagues officielle hjemmeside står Patrick Dorgu fortsat officielt som målscorer.
Du kan læse mere om rekorden herunder:

Patrick Dorgu












