Beijmo bliver ikke psykopat af at vælge FCK og vrage AGF
Det er helt fair at rase Felix Beijmo ud af Århus, når han kommer til byen i FCK-trøje, men der er intet moralsk forkert i, at svenskeren vælger sig en anden arbejdsgiver i Danmark.

Jeg forstår til fulde vreden i Århus over, at Felix Beijmo nu har valgt at spille fodbold for FC København.
Det er store følelser, man som fodboldinteresseret med adresse i byen ikke kan undgå at støde på overalt, og de følelser er helt reelle og føles store derude efter ugers vild guld-ekstase.
Beijmo var en yderst populær spiller og i slutfasen nogle gange anfører for AGF, og han spillede en nøglerolle i det flotte mesterskab, AGF fortjent vandt for første gang i 40 år.
På gader, stræder og stadion har man set Beijmo-trøjer på århusianere i alle aldre, og svenskeren har været en vaskeægte vinder, der i særlige tilfælde er gået ekstra langt for at sikre holdet sejren.
Så det skal gøre ondt, at han vælger imperiet i FC København i stedet for at tage et halvt eller helt år til og hjælpe AGF i Europa, måske endda Champions League.

I AGF har han udviklet sig fra en lovende knægt med et gavflabesmil til en voksen mand, der er blandt Superligaens bedste forsvarsspillere og en vaskeægte kammerat, der gerne sætter sig selv på spil for at hjælpe en sidemand i nød.
Det ville AGF gerne have draget gavn af nu, hvor Beijmo aldrig har været bedre, i stedet for at FC København gør det: Det er helt fair, at det gør ondt og er voldsomt træls, som vi siger på disse kanter.
AGF har ikke moralsk patent på Beijmo
I vinter forsøgte AGF at forlænge med Felix Beijmo, ligesom vi kan være sikre på, Carsten V. Jensen har prøvet alt inden for rimelighedens grænser, mens holdkammeraterne gjorde det samme i december med en humoristisk kærlighedsstorm til svenskeren på sociale medier.
I vinter valgte AGF også Youssouph Badji fra ved at leje ham til den mindre klub Panetolikos i Grækenland.

Leopold Wahlstedt blev sendt til Rosenborg til lettelse for mange AGF-fans, og sidste sommer tog 11 spillere afsted fra AGF's Superliga-trup, selv om de nok helst ville have haft deres store gennembrud i AGF, hvis du spurgte dem selv.
Det er de spillere, vi kender.
Hver uge og måned fravælger AGF og deres kolleger i Superligaen og de gode divisionsklubber langt flere spillere, talenter og børn, end de vælger til – og sådan er gamet.
Havde Felix Beijmo spillet som en pose nødder i stedet for at være skidegod, havde diskussionen omkring ham gået på, at han var en belastning for klubben og dens budget.
I fornemmer nok, hvor jeg vil hen.
For hver super-attraktiv spiller, der vælger en dansk topklub som AGF fra, har AGF vendt tommelfingeren ned til hundreder, ja tusinder af spillere.
Så AGF bør vi ikke have ondt af, med mindre det så også er urimeligt overfor Randers FC, at Nicolai Poulsen skiftede transferfrit til AGF, eller at Janni Serra tog fra Arminia Bielefeld uden en betaling til tyskerne.
Buh ham ud i Århus
For fansene er det naturligvis ikke nær så let og skal heller ikke være det.
De har elsket Beijmo for hans fodboldspil og væremåde, og selv om det med garanti ikke føles sådan for en eneste AGF-fan, tvivler jeg på, svenskeren har været uærlig og ikke ment ethvert ord om at give det hele for AGF og at have Århus-klubben som prioritet.

Det er fair at være sur på ham, nu den prioritet har ændret sig, og han vælger AGF – og hvad end han vil det eller ej dermed fansene – fra.
Men jeg kan altså ikke se, og kald mig bare spillernes mand, at man har en forpligtelse efter endt ansættelsesforhold til at vælge noget fra, her FC København, hvis det til syvende og sidst viser sig at være bedste mulighed.
Hvilket vi kun kan formode, det er efter svenskerens, og hvor Beijmo kan se sig over skulderen i Superliga-historien og se Kamil Grabara og Kevin Diks have haft enorm succes i FCK efter at have spillet i AGF i sæsonerne før.
Felix Beijmo ved og skal vide, han brænder sine broer i Århus og AGF, og at han gør en masse fans vrede og kede af det.
Men jeg kan ikke se, at det skulle være et valg, der gør den 28-årige mand til et dårligere menneske eller fodboldspiller.
En mand, der har én karriere med nogle få år tilbage til at tjene sine penge i, og som er én forkert situation til kamp eller træning fra at ødelægge sin krop og miste den karriere.
Så råb, pift og skrig af manden, når han løber på stadion i Vejlby – men træk grænsen verbalt, hvor alle fornuftige mennesker ved, den skal trækkes, husk, at der er et menneske i den anden ende, og lad for hans og egen skyld være med at gøre noget, der er på kant med eller bryder straffeloven.

FC København
AGF











