Sat til vægs: AGF er nu dobbelt så meget værd som Brøndby Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sat til vægs: AGF er nu dobbelt så meget værd som Brøndby

Det er ikke kun på fodboldbanen, at det har kørt godt i AGF og mindre godt i Brøndby IF.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun på fodboldbanen, at AGF sætter Brøndby IF til vægs.

Klubben fra Aarhus sikrede det danske mesterskab på konkurrenternes hjemmebane tidligere på måneden, og den flotte sæson har sat sine spor på børsen.

Nu er AGF nemlig mere end dobbelt så meget værd som Brøndby IF.

Det skriver Børsen.

AGF har nu en markedsværdi på 680 millioner kroner, og deres aktie er steget med 59 procent.

Brøndby IF's aktie er derimod gået den anden vej. Den er faldet med 27 procent, og det har sendt markedsværdien ned på 300 millioner kroner.

For godt et år siden var de to klubbers markedsværdi næsten lige stor.

AGF skal i den kommende sæson ud og jagte et europæisk gruppespil og starter i Champions Leagues anden kvalifikationsrunde.

Brøndby må efter nederlaget til FC København torsdag aften undvære europæisk fodbold.

Campo har talt med et lovende AGF-talent, der i den kommende sæson skal forsøge at bryde igennem hos de danske mestre.

Læs mere her:

AGF-stortalent har imponeret: Det bliver det sidste her

Mest læste

Notifications

Notifikationer