Brøndby-profil om kontrakt: Hvem skal jeg tale med?
Der mangler en fodbolddirektør i Brøndby. I den grad.

Det endte langt fra lykkeligt for Brøndby IF torsdag aften.
Og i det hele taget er situationen i klubben slet ikke optimal.
Play off-kampen mod FC København endte med et nederlag på 1-2 efter forlænget spilletid, hvilket betyder manglende europæisk deltagelse efter sommerferien, og klubben er lige nu under pres for at finde en ny chef for det sportslige setup.
Og det kan også mærkes i spillertruppen nu.
Det afslører profilen Nicolai Vallys i et interview med Viaplay efter kampen mod FCK.
Her bliver han forholdt, hvad der skal ske med hans kontrakt, som løber ud om blot et år.
- Det ved jeg ikke. Jeg er Brøndby-spiller, og det er sådan, det er, ind til der måske kommer noget rigtig fedt. Det må vi se. Jeg har ikke snakket med klubben endnu, og jeg ved heller ikke helt, hvem jeg skal snakke med. Så der er mange ting, som skal på plads her i ferien, siger Vallys og sender yderligere en lille stikpille til klubben.

- Det er sådan, det er, og det har været sådan i et stykke tid. Jeg håber, jeg møder ind efter ferien, hvor der er styr på de her positioner, siger han endvidere og hentyder til de ledende stillinger i klubben.
Se hele interviewet med Vallys i videoen øverst i artiklen.
Der har også i de seneste måneder været enormt pres på klubbens cheftræner Steve Cooper, som altså lige nøjagtig ikke skaffer adgang til de europæiske turneringer.
Meget af kritikken er dog lige nu rettet mod klubbens ledelse. Læs chefredaktør Troels Bager Thøgersens kommentar herunder:

Brøndby IF
FC København












