Brøndby-emne vraget til VM: Jeg er uenig med Ståle
Han var på blokken i Brøndby i vinter.

Norge skal til VM.
Torsdag offentliggjorde nordmændene Ståle Solbakkens udvalgte til slutrunden i Canada, Mexico og USA, og her var der er en stor overraskelse.
Brøndby-emnet Felix Horn Myhre, som har været mere eller mindre fast mand i den norske landsholdstrup det seneste halvandet år, var nemlig ingen steder at spore.
Det er selvsagt til enorm ærgrelse for hovedpersonen selv, men den 27-årige nordmands træner i SK Brann, Freyr Alexandersson, er decideret uforstående overfor Ståle Solbakkens beslutning.
- Jeg er meget overrasket, hvis jeg skal være helt ærlig. Han har gjort alt, han kan for at være med i den trup. Signalerne har været, at han skulle med i truppen, hver gang han har været frisk, og pludselig er han ikke med.
- Jeg er ikke enig med min ven Ståle denne gang, men det behøver jeg heller ikke være, fortæller den tidligere Lyngby-træner til norske TV 2.

Felix Horn Myhre lægger heller ikke skjul på den følelse, han står tilbage med.
- Det er en skuffelse. Man har et mål om at være med, og så kæmper man for at opnå det. Så viser det sig, at jeg ikke er vurderet god nok til at komme med. Som fodboldspiller er der altid hård kamp om pladserne, fortæller den 27-årige Brann-stjerne.
I alt står Felix Horn Myhre noteret for syv landsholdsoptrædener for Norge, hvor han tilmed har scoret to mål.
Tilbage i januar rumsterede der også heftig spekulation om nordmandens fremtid, hvor særligt et skifte til Brøndby lod til at ligge i kortene.
Skæbnen ville det dog anderledes, men den norske midtbanespiller var bekendt med interessen fra Vestegnen.
Læs mere her:

Brøndby IF
Norge












