Nyt FCN-indkøb klar til VM med superstjerner
Ibrahim Adel skal tilbringe en stor del af sommeren til VM.

Hjemme i Farum er der dømt sommerferie efter et flot mesterskabsspil af FC Nordsjælland.
Men for Ibrahim Adel har sommeren meget mere fodbold at byde på.
Han er nemlig blevet udtaget til den egyptiske VM-trup.
Det fremgår af udtagelsen, som det egyptiske fodboldforbund har offentliggjort.
Her kan han se frem til at skulle spille side om side med store stjerner som Omar Marmoush og Mohamed Salah.
Ibrahim Adel blev så sent som i sidste uge købt af FC Nordsjælland gennem en købsoption i den lejeaftale, han i første omgang kom til klubben på.

Han er dog ikke den eneste i den egyptiske landsholdstrup med tråde til Superligaen. Også den tidligere FC Midtjylland-spiller Emam Ashour, som i dag gør sig i egyptiske Al Ahly, er med.
Egypten ramler allerede torsdag sammen med Rusland i en testkamp, inden Brasilien venter i endnu en testkamp den 7. juni.
Til selve slutrunden venter opgør mod Belgien, New Zealand og Iran i gruppespillet.
FC Nordsjælland












