Neestrup er drømmekandidaten: Vil have afklaring snart Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Neestrup er drømmekandidaten: Vil have afklaring snart

Panathinaikos er særdeles tændt på at hente Jacob Neestup til som cheftræner.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Som blandt andre Campo kunne fortælle tidligere på ugen, er den græske topklub Panathinaikos særdeles tændt på idéen om at ansætte Jacob Neestrup som cheftræner.

Den tidligere Champions League-semifinalist har haft endnu en skuffende sæson, hvor man blev nummer fire efter AEK Athen, Olympiakos og PAOK, hvilket er et særdeles utilfredsstillende slutfacit for klubben.

Derfor er ledelsen opsat på forandring, og mens han stadig formelt er cheftræner for klubben, ser Rafael Benítez ud til at være meget tæt på et stop.

Plads til Tullberg og Neestrup? Cheftræner færdig i tysk storklub

Og som Campo rapporterede tidligere på ugen, er Jacob Neestrup topkandidat.

I løbet af en lille uge

Som Bold.dk torsdag rapporterer, er der forhandlinger undervejs mellem parterne.

Ifølge Campos oplysninger er Neestrup ikke det eneste navn på Panathinaikos' liste, men han er nummer ét, og siger han ja til tilbuddet, bliver han Panathinaikos-træner.

Til gengæld tikker uret højt for klubben og den danske toptræner, da klubledelsen føler et markant tidspres for at stå klar til næste sæson.

Ligesom i Danmark gør klubberne i Grækenland sig klar til den nye sæson allerede fra midten af juni.

Og med flere åbne spørgsmål omkring kursen og truppen vil Panathinaikos-ledelsen meget gerne have en aftale på plads med danskeren ved udgangen af denne uge eller kort tid derefter.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den tidligere FCK-cheftræner er tydeligvis også et interessant navn i andre ligaer, ikke mindst i Tyskland, og den græske topklub lader til at være nervøs ved at vente ret meget længere, før man går videre med andre navne på listen.

Så om det lykkes Panathinaikos at lande den danske drømmekandidat er uvist – og at Panathinaikos opererer med en stram tidsplan er ikke ensbetydende med, at den danske træner gør det samme.

Panathinaikos har den tidligere FCK-anfører Carlos Zeca som scout, og et par af FCK's spillere Dominik Kotarski og Pantelis Hatzidiakos kan sandsynligvis give den græske topklub gode skudsmål af træneren, der vandt to mesterskaber og stod i spidsen for FCK i tre sæsoner af Champions League.

Jagter Neestrup: Han er topprioritet

Mest læste

Notifications

Notifikationer