Jagter Neestrup: Han er topprioritet
Efter stoppet i FC København er Jacob Neestrup en ombejlet træner på sommerens marked.

Der er bid efter Jacob Neestrup på det træner-marked, der i disse dage og uger er glohedt ved afslutningen af sæsonen 2025/26.
Direktører og bestyrelser Europa rundt skal have deres folk på plads, og der er Neestrup et af de navne, der går igen flere steder.
Frankfurt er blevet nævnt, og de seneste døgn er også Panathinaikos dukket op i rygtestrømmen.
Ifølge græske medier har cheftræner Rafael Benítez gennem længere tid været på vippen, og mens spanieren fortsat sidder på posten i Panathinaikos, skal klubben altså være på udkig efter en ny leder.
Forventningen er, at spanieren inden for kort tid, måske allerede i det næste døgns tid, stopper i Panathinaikos, hvorefter klubben håber på hurtigt at have en ny træner klar.
Populært navn
Ifølge Campos oplysninger er Jacob Neestrup i toppen af listen over prioriteter i Panathinaikos, hvor den tidligere FC København-anfører Carlos Zeca er blevet scout.

FC Københavns præstationer i især Champions League anført af Jacob Neestrup bliver bemærket, og mens Carlos Zeca ikke er nogen ledende stemme i Panathinaikos, er det dog en stemme, der har talt varmt for danskerens trænerevner internt i klubben.
Spørgsmålet er så, om det i sidste ende bliver en reel mulighed for Panathinaikos at hente den tidligere FCK-træner.
Neestrup har et godt navn i udlandet og næppe lægges meget til last for de dårlige resultater i ligaen i de sidste måneder, noget der normalt ikke vil være lige så interessant i udenlandske klubbers optik som topniveauet og trænerarbejdet i flere omgange i Champions League.
Dermed kunne det meget vel være, slutdestinationen er en klub i en Top 5-liga, ligesom det nær var sket sidste sommer, hvor VfL Wolfsburg, dengang med Peter Christiansen som sportsdirektør, gerne ville hyre Neestrup men ikke kunne få træneren fri af FC København.
Situationen kan også kompliceres af, at Panathinaikos vil prioritere at få en ny cheftræner klar hurtigt, noget der ikke nødvendigvis rimer godt på at sikre en aftale med en eftertragtet træner som Neestrup, mange gerne vil have fingre i.

FC København
Jacob Neestrup
Wolfsburg












