Brøndby føler sig snydt: Dommer forklarer kontroversiel dom
Brøndby IF mente, at FC København skulle være blevet reduceret til ti mand i derbyet. Her forklarer dommer Morten Krogh, hvorfor FCK’s Marcos Lopez slap med et gult kort.

Derbyet mellem Brøndby IF og FC København endte med en sejr på 3-1 til de gæstende løver, men opgøret kommer nok til at være til debat det næste døgn.
Flere kendelser var nemlig til stor frustrationer for hjemmeholdet - heriblandt et muligt rødt kort til Marcos Lopez, der jævnede Brøndbys Mayckel Lahdo med jorden i en mulig friløber.
FCK-backen slap dog med et gult kort, hvilket mødte stor modstand fra hjemmeholdets spillere, der var ganske uforstående.
Efter kampen forklarede dommer Morten Krogh episoden til TV2 Sport.
- Det er også en tæt kendelse, det er det. Det der bliver afgørende her, det er boldens fart. Vi skal ind og vurdere, om angrebsspilleren har kontrol over bolden. Det er det, jeg er i tvivl om inde på banen, fordi trækket bliver langt, siger Morten Krogh og fortsætter:
- Vi har en keeper, der kommer ud, og om han vil nå det, det er usikkert. Derfor giver jeg det gule kort. Efter at have gennemset billederne igen, så bekræfter det mig i, at vi har en keeper dernede, som måske vil kunne tage bolden, fordi trækket er så langt, siger aftenens derby-dommer til TV2 Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Sejren på 3-1 betyder, at FC København nu træder ind i Conference League-kvalifikationens anden runde.
Brøndby IF må derimod undvære europæisk fodbold i den kommende sæson.
Efter opgøret mod FCK var en af Brøndby-spillerne mildt sagt rasende over
Læs mere her:

Brøndby IF
FC København












