LIVE: Blev kylet ud af AaB for trusler – nu er han klubløs
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Blev kylet ud af AaB: Nu står han uden klub
Forventningerne var store, da AaB til i 2022 hentede marokkanske Yahya Nadrani ind.
Efter kun få måneder blev aftalen med forsvarsspilleren dog ophævet som følge af en intern episode, der fik AaB til at sige farvel. Nadrani havde angiveligt truet den daværende AaB’er Younes Bakiz i omklædningsrummet, hvilket resulterede i, at han efterfølgende blev smidt af førsteholdet i den nordjyske klub. Nadrani afviste selv, at der var tale om trusler
Siden det korte og kontroversielle ophold i AaB har Nadrani spillet i Marokko og i Qatar, hvor han indtil denne sommer tørnede ud for Lusail SC.
Det nåede han at gøre i godt tre år, men parterne har nu afsluttet samarbejdet, og Nadrani er derfor på jagt efter en ny klub igen.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
AaB












