LIVE: FCM blev meldt interesserede – nu træner han alene
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Rekordsalg kan forgylde Randers
I vinteren 2025 kunne Randers FC sende den uforløste nigerianer Mustapha Isah videre i karrieren.
Turen gik til Norge og Kristiansund, hvor angriberen siden har imponeret.
Så meget faktisk, at den norske klub er ved at sælge ham et rekordstort beløb. Det skriver TV2 Norge, som erfarer, at spilleren er ved at skifte til belgiske RAAL La Louvière i en transfer, som løber op i 20 millioner norske kroner. Det svarer til ca. 13,7 millioner danske kroner.
Og det kan sende penge til Randers FC, skulle salget blive endeligt gennemført. Ifølge Tipsbladet har den kronjyske klub i hvert fald en videresalgsklausul på 15 % på spilleren, som i så fald vil sende omkring 2 millioner kroner til Randers.
Mustapha Isah kom til Randers fra HB Abuja i hjemlandet i 2022.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur












