Ikke bare mentor: Mortensen vil kæmpe om startpladsen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ikke bare mentor: Mortensen vil kæmpe om startpladsen

Den rutinerede angriber mener stadigvæk, at han er god nok til at spille fra start.

Patrick Mortensen til Brøndby-træning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Brøndby

En tilværelse som bedstefar.

Sådan lyder det nogle gange, når det bliver beskrevet, hvorfor Patrick Mortensen skiftede guldvinderne fra AGF ud med Brøndby IF i sommerens løb.

Der er dog stadig masser af fodbold i den rutinerede målræv, understreger Patrick Mortensen, som dog også ser frem til at lære fra sig til klubbens unge angriberspirer.

Det bliver formentlig den 18-årige duo Jacob Ambæk og Oskar Fenger, som den 37-årige angriber skal dyste om spilletiden med i den kommende sæson.

Og angriberen peger på, at han i hvert fald selv synes, han er god til at lære fra sig, selvom samarbejdet stadig er i sin spæde fase.

- Det tænker jeg, du skal spørge dem om, men det føler jeg selv. Jeg prøver i hvert fald at gøre mit bedste, og jeg synes også, jeg har haft et godt samarbejde med især Fenger her i opstarten. Nu har Ambæk været lidt ude grundet diverse ting, men er på vej tilbage, så ham glæder jeg mig også til at kunne hjælpe lidt, siger han til Campo og resten af de fremmødte medier ved torsdagens træning.

Patrick Mortensen til Brøndby-træning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den tidligere Superliga-topscorer insisterer dog på, at han ikke kun er hentet ind for at lære fra sig, selvom han ikke laver ballade, hvis træneren ikke altid kigger hans vej.

- Man skal også huske, at man kan godt hjælpe, selvom man stadigvæk spiller. For mig at se er vi konkurrenter, men vi skal også hjælpe hinanden på banen, og så er det jo ikke os, men Thomas' [Nørgaard] beslutning, hvem der spiller. Og der er jeg nok bare for stort et empatisk menneske og en teamplayer til, at jeg begynder at blive sur over det, siger han og fortsætter:

- Der prøver jeg at være et forbillede for, at man må arbejde endnu hårdere på banen, men stadigvæk være sig selv. Dét er nogle ting, jeg har købt ind på, og som vi har haft nogle gode snakke omkring. I sidste ende er det op til mig selv, hvor meget jeg spiller. Jeg synes stadigvæk, at jeg er god nok til at spille fra start. Og hvis jeg ikke spiller fra start, så vil jeg stadig være den samme, og vil kunne hjælpe og bidrage på min måde, og forhåbentlig komme ind og hjælpe på banen også.

Forventninger? – Lidt det samme som i AGF

Skal være en leder

I forbindelse med ansættelsen af Thomas Nørgaard, er der også blevet rystet godt og grundigt op i hierarkiet i Vestegnsklubben. Luis Binks har overtaget anførerbindet fra Daniel Wass, imens Patrick Mortensen er blevet en del af ledergruppen, som også tæller Mats Köhlert, Mads Frøkjær og angrebskollegaen Jacob Ambæk.

Thomas Nørgaard
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og Patrick Mortensen er ikke i tvivl om, hvad det er for et arbejde, der venter ham som leder i Brøndby.

- Vi skal jo være det gode eksempel og stille krav til hinanden og til os selv. For mig er det egentlig rimeligt simpelt: Vær et godt menneske over for dine medspillere og modspillere, træn hårdt hver dag, vær professionel, gør din forberedelse, så du er klar til at træne.

- Og så er der jo det der med at kunne stille krav til hinanden i træningen, så det ikke kun kommer fra trænerne, men at det også kommer imellem os spillere, og nogle gange imellem os fra ledergruppen. Det sender nogle gange nogle kraftige signaler - også til de andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Det er en ledergruppen, hvor variation i både lederegenskaber og anciennitet er høj, men det er også det, der er dens store styrke, forklarer Patrick Mortensen.

- Jeg synes også, vi er en sindssygt god blanding i forhold til personligheder. Der er nogen, der kan være meget direkte i deres tilgang til hvordan og hvorledes. Og så er der nogen, der måske er bedre til at tage en hånd om spilleren og se, at 'okay han har det måske lidt svært lige nu, og har brug for lidt ekstra kærlighed. Så jeg synes, det er en superfin ledergruppe, og der kunne have være mange flere med. Jeg synes, der er mange, der bidrager til et positivt miljø og en god kultur, siger han til Campo.

Daniel Wass har også fået en ny rolle i Brøndby.

Det kan du læse mere om herunder.

Klubkaptajn? Nørgaard forklarer ny Wass-rolle

Mest læste

Notifications

Notifikationer