LIVE: Hentede Brøndby-flop – fyret to dage efter
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

'Kæmpe potentiale': Newcastle på rov i Frankrig
Der bliver alt at dømme tale om en total genopbygning af Newcastles midtbane i denne sæson.
Klubben har allerede sagt farvel til Sandro Tonali, ligesom at også Bruno Guimaraes kraftigt rygtes væk fra Tyneside.
Fredag kan The Magpies dog præsentere manden, der fremover kommer til at rumstere på den centrale midtbane.
Klubben køber nemlig Aladji Bamba i Monaco i en handel, som ifølge Sky Sports løber op i 310 millioner kroner.
Og det er en ung spiller, man tror meget på i Newcastle.
– Han er endnu en spændende, ung tilgang, som vi virkelig ser frem til at arbejde sammen med.
– Aladji tilfører bredde og en række kvaliteter til vores muligheder på midtbanen, samtidig med at han har et enormt udviklingspotentiale. Hans udvikling siden gennembruddet i Monaco har været virkelig imponerende, og vi mener, at vi kan hjælpe ham med at bygge videre på den.
Han får en femårig kontrakt i den engelske klub.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur













