LIVE: Efter Lyngby-aftale: FCK åbner for udlejninger
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Lyngby henter stort talent i FCK
Jamil Koch El Rrami er navnet på den nye Lyngby-spiller.
De kongeblå henter den kreative midtbane spiller fra FC Københavns U19-mandskab.
Det kan Tipsbladet afsløre onsdag aften.
Ifølge mediet får den 17-årige dansker en kontrakt på tre år hos Superliga-oprykkerne, hvilket er det længste man kan tilbyde en spiller under 18 år.
Det unge talent kommer til Lyngby på ryggen af en fortrinlig sæson for FC Københavns U17-hold, hvor han løb med titlen som assistkonge.
Med 10 oplæg havde unge Jamil en central rolle i københavnernes triumf, da U17-mandskabet vandt guld i seneste sæson.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur












