LIVE: OB’er får fire år i Portugal
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

FCK's søsterklub henter endnu en ungdomsspiller
Tilbage i vinter kunne Parken Sport & Entertainment offentliggøre, at man agtede at blive ejer af den svenske divisionsklub, FC Rosengård.
Siden blev ejerskabt godkendt, så FC København nu har en satellitklub, som nærmest ligger i baghaven.
Og det har Løverne udnyttet mandag.
Således kunne FCK mandag offentliggøre, at Graham Ankamafio er skiftet til den svenske klub, og nu har han fået følgeskab af en af sine FCK-holdkammerater. Den svenske klub kan nemlig oplyse på sin Instagram, at man også har hentet 18-årige Frederik Petersen til klubben fra FCK’s U19-hold.
Og det er en mand, de glæder sig over at have hentet til klubben, fortæller Rosengårds sportschef, Marcus Oxe.
– Vi er meget glade for at byde Frederik velkommen til klubben. Han er en stærk central midtbanespiller, som har fået en solid uddannelse i FC Københavns akademi. Vi ser frem til at få ham med på holdet og er overbeviste om, at vores miljø vil give ham de bedste forudsætninger for at tage det næste skridt fra ungdomsfodbold til seniorniveau.
Spilleren er ligeledes glad for, at han nu skal fortsætte sin udvikling i den svenske klub.
– Jeg er meget glad for at slutte mig til FC Rosengård 1917 og ser virkelig frem til at komme i gang. Jeg glæder mig til at fortsætte min udvikling som spiller og håber, at jeg kan hjælpe klubben med at tage det næste skridt, lyder det fra Frederik Petersen.
Han får en toårig kontrakt med den svenske klub.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur












