Transfer-LIVE: Velberejst Brøndby-kending tæt på ny klub
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige (og små) ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue her i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker i hvert land.
Så følg med her frem mod deadline, mens vi opdaterer på livet løs fra transfermarkedet!

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Det er lige her, du får overblikket over de største transfernyheder, analyser og rygter.
Har du et godt tip eller en historie fra et udenlandsk medie, så skriv til:
kontakt@campo.dk
Husker du ham? Uforløst Brøndby-angriber på vej til 15. klub
Navnet ringer nok kun en klokke hos de helt store Brøndby-fans og Superliga-feinschmeckere.
Samuel Mraz var tilbage i 2019 udlejet fra italienske Empoli til Brøndby IF, hvor han bidrog med fem scoringer i 24 optrædener. Vestegnsklubben valgte ikke at udløse købsoptionen i aftalen, og siden da har Mraz været ganske velberejst.
Her har han både været tilbage i Italien, hjemme i Slovakiet, spillet i Spanien og været på ophold i blandt andet Grækenland, Polen og Schweiz.
Nu ser der snart ud til, at han kan tilføje sin 15. klub til CV’et.
Den slovakiske angriber skulle nemlig være på vej tilbage til polsk fodbold, hvor GKS Katowice ifølge Goal skulle være klar til at hente den tidligere Brøndby-angriber.
I øjeblikket spiller Samuel Mraz i schweiziske Servette FC, hvor han har scoret ti mål i den bedste schweiziske fodboldrække.

AGF
Brøndby IF
Danmark
FC København
FC Midtjylland
OB












