LIVE: Er det Sanchos overraskende destination?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er som altid fart på transfermarkedet verdenen over.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Er det Sanchos overraskende destination?
Ifølge Mundo Deportivo og tv-selskabet DAZN er Jadon Sancho måske ved at finde en overraskende ny arbejdsgiver.
Tidligere har blandt andre Mason Greenwood rundet klubben for at få karrieren tilbage på skinner, og nu lader det til, at Jadon Sancho kan være i spil til det samme.
Det melder de to spanske medier, der fortæller, at det er Getafe, der ser på en aftale med Sancho.
Den tidligere superstjerne er klubløs efter kontraktudløb i Manchester United i sommer og en udlejning til Aston Villa i sidste sæson, og dermed kan han frit skrive kontrakt med klubben fra Madrids forstæder – og for den sags skyld alle andre ligaer i verden, hvor transfervinduet var åbent 1. juli.
Mundo Deportivo skriver, at Jadon Sanchos lønkrav omkring 30 millioner kroner per år er uden for Getafes rækkevidde, hvilket stemmer godt overens med, at klubben har et af La Ligas mindste spillerbudgetter.
Borussia Dortmund er gentagne gange sat i forbindelse med Sancho, der fik et kæmpe gennembrud i Ruhr-klubben og var en af Europas mest attraktive unge spillere, der han blev solgt til Manchester United for et kæmpe beløb i 2021.
Getafe kunne godt bruge Sanchos offensive kvaliteter med kun fire mål i de første otte kampe.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Borussia Dortmund
Getafe
Jadon Sancho
Manchester United












