Real Madrid-angriber rygtes væk: Mourinho klar til at slås Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid-angriber rygtes væk: Mourinho klar til at slås

José Mourinho byder eventuelle bejlere op til slagsmål.

José Mourinho på pressemøde.
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Det er meget begrænset, hvor meget spilletid Endrick får i Real Madrid.

Derfor begynder rygterne om et nyt lejeophold for den 20-årige angriber også at svirre.

Men eventuelle bejlere kan godt holde nallerne for sig selv.

Det slår cheftræner José Mourinho fast over for brasilianske TNT Sports.

- De (interesserede klubber, red.) bør bare glemme alt om det. Hvis en klub er interesseret i Endrick, så kan de bare læne sig tilbage, for de kommer til at vente i lang tid.

- Endrick er en spiller, som jeg virkelig nyder og værdsætter. Han har et kæmpe potentiale og er virkelig vigtig for os.

- Hvem end, der er interesseret i Endrick, bliver nødt til at slås med mig først. Jeg synes ikke, at han skal lejes ud. Han kommer til at få stor succes her, siger José Mourinho.

José Mourinho på pressemøde.
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Endrick står aktuelt noteret for fire minutters spilletid i indeværende sæson.

Han var i foråret lejet ud til franske Lyon.

Mest læste

Notifications

Notifikationer